lørdag den 22. november 2008

Arbejdsbord i redskabsrum

Så er der sat et arbejdsbord op ude i redskabsrummet, og der er sat massevis af hylder op, så nu har vi fået lidt mere plads i carporten.

onsdag den 12. november 2008

Fiber installeret

I dag fik vi sat vores fibermodem op, og sat tv-boksen til fladskærmen. Det fungerer fint, og så må vi jo se om vi hen ad vejen kan leve med den hvide plasticboks på muren.

tirsdag den 4. november 2008

Fejl- og mangelliste

Vi har afleveret en fejl- og mangelliste til FM-Søkjær med godt 10 forskellige punkter. Det er primært småting.

fredag den 24. oktober 2008

Aftale om dørtrin

Vi er nået frem til en aftale med FM-Søkjær om, at vi deler udgiften til at få fjernet dørtrin og sat alu-skinner i. Vi har fået at vide, at det kommer til at koste 6000 kr. ialt, hvor vi så kommer til at betale halvdelen. Det var det kompromis, vi kunne komme frem til. Arbejdet bliver udført den 1. december.

torsdag den 23. oktober 2008

Så kom køleskabet

I dag fik vi det køleskab, der var i restordre. Dejligt at det kom så hurtigt.

onsdag den 22. oktober 2008

Så har vi fået huset

Vi fik nøglerne overleveret, mens elektrikerne gik og satte emhætten op og monterede de udendørs lamper. Også vaskemaskine og tørretumbler blev sat til.

Omkring frokosttid blev flisearbejdet også færdigt.

tirsdag den 21. oktober 2008

Bliver FM-Søkjær klar til aflevering i morgen?

Så er det dagen før dagen. I morgen kl. 0700 skal vi have have nøglen til huset, og det bliver lidt spændende om FM-Søkjær bliver færdige. Da vi forlod huset kl. 1630, var der ingen håndværkere i syne, og der er stadig en del mangler. Bl.a. er der ingen em-hætte, der mangler også udendørs lamper og vaskemaskine+tørretumbler er ikke sluttet til endnu. Tilsyneladende er det opgaver som Rokkedal/Hessellund El skal sørge for, så det bliver spændende at se i morgen, om de kan levere varen.