onsdag den 7. november 2007

Så er brikkerne ved at være faldet på plads

Vi har fået den endelige bekræftelse på, at vi nu ejer matriklen, og nu afventer vi blot skødet fra advokaten.

I går var vi hos FM-Søkjær for at få de sidste detaljer afklaret inden underskrift. Det gik helt efter planen, og vi skulle modtage en justeret kontrakt til underskrift snarest.

I dag har vi været i banken for at underskrive papirer vedr. betaling af grunden. Vi har også fået oprettet en byggekredit til de omkostninger, der kommer under byggeriet. Det er tilslutningsafgift til fjernvarme, samt noget byggestrøm.

torsdag den 1. november 2007

Flere møder

Grunden er betalt, og vi er nu matrikelejere.

Tirsdag eftermidag skal vi til møde med FM-Søkjær for at aftale de sidste detaljer omkring huset og underskrive kontrakten.

Onsdag eftermiddag skal vi til møde med banken for at få styr på de sidste økonomiske detaljer.

Og onsdag aften er der stiftende generalforsamling i grundeejerforeningen Tingbakken. Det bliver spændende at møde nogle af de nye naboer.