tirsdag den 13. maj 2008

Møde med HTH

Vi var til møde med Kim Andersen fra HTH i Tilst. Mødet forløb ret smertefrit uden de store slagsmål :). Som tidligere fortalt havde vi stort set besluttet, hvad vi ville have på forhånd, så det var ret nemt at gå til.

Nogle af de ting vi skulle tage stilling til var hvilke håndvaske vi skulle ha’ i køkken, bryggers og bad. Vi fik også valgt alu-fronter på bordplade, sokkel og afdækningsliste i køkkenet.

Det hele tog godt halvanden time, og det var rimeligt hurtigt. Vi må ha’ gjort forarbejdet godt :). Det bliver spændende at få den endelige pris.

onsdag den 7. maj 2008

Indkaldelse fra elektriker

I dag fik vi en indkaldelse fra elektrikeren. Det var ikke Egebjerg El, som vi ellers har fået oplyst af FM-Søkjær. El-firmaet hedder Rokkedal El og ligger i Solbjerg syd for Århus. Vi prøver at få lavet aftalen sådan, at vi kan tage det samme dag, som vi skal på besøg hos HTH i Tilst.

Sammen med indkaldelsen er der et forslag til hvor alle kontakter og lamper skal sidde. Det er lidt uoverskueligt, så vi tager Aletas far, som er el-installatør, med på råd.

Vi fik også samtidigt en meddelelse om, at hårde hvidevarer skulle aftales med Punkt 1 i Odder.

tirsdag den 6. maj 2008

Byggetilladelsen er ikke kommet endnu

Ifølge FM-Søkjær har kommunen sagt, at byggetilladelsen kommer i uge 21, og det betyder at byggeriet først starter primo juni. Det går nok alligevel.

søndag den 4. maj 2008

Så skulle byggeriet være startet

Efter en dejlig lille Kr. Himmelfartsferie tog vi lige ud forbi grunden. FM-Søkjær har jo fortalt, at de ville gå i gang fra omkring 1/5. Der var dog ikke sket noget, men det havde vi nok heller ikke helt regnet med.

Det var dejligt solskinsvejr, og vi glæder os helt vildt til at skulle sidde på terrassen samme dato næste år.

torsdag den 24. april 2008

Indkaldelse fra HTH Køkkenforum

Så har vi fået den første indkaldelse fra HTH Køkkenforum i Tilst. Vi har rimeligt godt styr på hvad vi gerne vil ha’, så det bliver forhåbentligt nemt at komme igennem.

tirsdag den 8. april 2008

Hårde hvidevarer – hvad skal vi vælge?

Vi har været igennem den helt store analyse-fase omkring hårde hvidevarer, og har fået valgt alle de enkelt dele vi gerne vil ha’. Vi har misbrugt et par butikker, hvor vi har leget, at vi skulle købe ind til et nyt hus. Det har givet os nogle gode fif, samt ikke mindst nogle priser, så vi ved lidt om hvor på skalaen, vi gerne skulle ende med tilbuddet fra Egebjerg El.

lørdag den 8. marts 2008

Tegninger klar til byggetilladelse

I går modtog vi det færdige sæt tegninger, der skal bruges til ansøgning om byggetilladelse. Udover tegningerne var der også nogle forskellige dokumenter, som skal underskrives. For det første er der selvfølgelig selve ansøgningen til kommunen. Derudover skal vi skrive under på et dokument til FM-Søkjær, der siger at vi nu godkender tegningerne, således at der kan bestilles materialer og laves arbejdstegninger til underleverandører.

Det hele ser meget fint ud. Det eneste vi har fundet indtil videre er, at døren til redskabsrummet skal være glat ligesom fordøren.

I menuen har jeg lagt links til nogle forskellige tegninger.