onsdag den 9. juli 2008

Nu begynder det at ligne et hus

Vi kørte ud for at kigge lidt på det, der nu begynder at ligne et hus. Et par håndværkere var i fuld sving med at sætte elementer op. Det lignede mest af alt et avanceret byggesæt.

Mens vi stod og kiggede kom vores byggeleder Erik kørende. Han fortalte lidt om den kommende tid, hvor der først ville være en lille pause i byggeriet pga. ferie. Efter ferien starter tømrerne med at rejse spærrene til taget. Det vil blive i uge 32 (sandsynligvis rejsegilde).

Tømrerne har huset i 2 uger. Når de er færdige med at lukke huset kommer elektrikerne og laver deres første del med trækning af tomrør. Derefter skal gulvvarmen laves og gulvet støbes. Efter støbning står huset og tørrer en uges tid.

Det bliver spændende at følge det næste stykke tid.

Ingen kommentarer: